På 50 år er AMG blevet et ikonisk brand, når det gælder kraftfulde gadebiler og motorsport. Og det hele begyndte en sommerdag i 1971 på en racerbane i Belgien.
Tekst: Nikolaj Karlshøj
Foto: Daimler
Med sine 420 hestekræfter satte ‘Der Rote Sau’ konkurrenterne til vægs i 24-timersløbet på Spa-Francorchamps i 1971. Bilen tog sejren i sin klasse – og en andenplads generelt.
Året var 1971. Det var juli måned, og stedet var den belgiske racerbane Spa-Francorchamps. Startlisten til årets 24-timersløb for standardvogne domineredes af tidens mest populære modeller fra BMW, Alfa Romeo og Ford, som med hver sit imponerende CV af sejre stod som favoritter til at vinde det legendariske racerløb. Og så var der outsiderne. De kuriøse indslag. Et af dem var et lille hold entusiaster fra byen Großaspach nord for Stuttgart.
AMG kaldte de sig. De havde indirekte allerede gjort sig bemærket på racerbanerne, for i 1965 vandt racerkøreren Manfred Schieck 10 afdelinger af det tyske standardvognsmesterskab med en Mercedes-Benz 300 SE. Motoren var bygget af hans kolleger Hans Werner Aufrecht og Erhard Melcher hos Mercedes-Benz i Untertürkheim. To dygtige teknikere, men også to inkarnerede motorsportsentusiaster. Og de havde begge forladt fabrikken, som de ellers havde drømt om at arbejde for hele deres liv, da den pludselig besluttede sig for at trække sig ud af motorsport.
AMG stifter Hans Werner Aufrecht i garagen på Spa. På hug ved siden af ses den ene kører, Hans Heyer. Det lille team fra Grossaspach endte med at være løbets helt store vindere.
I stedet havde de startet deres eget værksted. Og den røde 300 SEL, som nu stod på startgridden på den belgiske racerbane, var deres værk. Det var ikke nogen helt almindelig Mercedes-Benz. Den 6,3-liters V8 var kraftigt modificeret med andre knastaksler, stempler, indsugningsmanifold, udstødning og alt andet, som kunne hæve ydelsen. Slagvolumen var øget til 6,8 liter, og ydelsen var løftet fra 250 til over 420 hestekræfter.
Dermed var AMG motoren mere end dobbelt så stor som konkurrenternes, men med en vægt på omkring halvandet tons var den store limousine også noget tungere end de mindre og lettere sportscoupéer. Det var David mod Goliat, bare omvendt. Og der gik ikke lang tid, før den store limousine fik det lettere hånende kælenavn, Der Rote Sau – den røde gris.
Den røde limousine tiltrak sig stor opmærksomhed, både i pitten og på banen. Et af dens kendetegn var et øredøvende brøl fra den 6,8-liters V8.
Men smilene stivnede, da den spektakulære AMG først blev sluppet løs. Med sit karakteristiske brøl kæmpede den store limousine sig gennem de udfordrende 24 timer og blev en favorit hos tilskuerne. Den havde flere besøg i pitten end nogen anden racerbil grundet det høje brændstofforbrug og en imponerende evne til at slide dæk op – til gengæld leverede den rå power på banen, hvor den robuste V8 uden problemer overvandt det udfordrende døgn. Det, der startede som et tåbeligt indslag, endte med at tage førstepladsen i sin klasse – og en andenplads i løbet generelt.
Selv Mercedes-Benz i Stuttgart måbede, da de hørte, hvad deres tidligere medarbejdere havde udrettet. Hvis Hans Werner Aufrecht og Erhard Melcher kunne forvandle en stor, tung limousine til en vindende racerbil, hvad var de så ellers i stand til? Bedriften på Spa-Francorchamps den weekend i 1971 fik sit helt eget kapitel i motorsportshistorien. Men for de to bagmænd var historien kun lige begyndt.
Do you want to receive similar articles directly to your email in the future?
Subscribe here